....... Mit navn er Louise Bach-Holler og jeg har startet firmaet ”Hesteforståelse”, fordi jeg gerne vil udbrede en generel forståelse for hesten og dens naturlige behov.

Mit håb er at jeg igennem undervisning og oplysning, kan være med til at forbedre forholdene for så mange heste som muligt.

Det er meget vigtigt at træne og ride sin hest på en måde som styrker den og gør den glad, men det er mindst ligeså vigtigt at vide noget om hestens naturlige behov, så man kan give den et så naturligt, sundt og tilfredsstillende liv som muligt, indenfor de rammer man har.
Hvad nytter det at man kan ride sin hest som en konge, hvis hesten er deprimeret og usund fordi den tilbringer det meste af sit liv i en boks.

Jeg har holdt kurser i hestekommunikation og ridning i balance uden bid, men jeg har truffet en beslutning om at lægge dette på hylden, for at kunne fordybe mig i arbejdet med naturlig hovpleje og naturligt hestehold.

Jeg er uddannet Natural Hoof Care Practitioner og Field Instructor for AANHCP, og bruger det meste af min tid på at trimme hove og formidle viden omkring naturligt hestehold og hestevelfærd.

Jeg holder kurser i naturligt hestehold.

Læs mere om mine kurser på siden: undervisning, og se kursusdatoer på siden: kalender.

Jaime Jacksons bog: Paddock Paradise, er oversat til dansk!! Se under kontakt